Har du hjertet ......

Pædagogmedhjælper søges

Vi søger en engageret pædagogmedhjælper til vores egen børnehave, Fristedet. Der er tale om en fast stilling på 30 timer/uge.  

Udelivet, musikken, kroppen og kreativiteten

Børnehaven Fristedet er en lille privat børnehave med ca. 45 børn.

Vi bruger naturen og udelivet i hverdagen, ligesom musiske og kreative aktiviteter har høj vægt. Vi har til huse i dejlige bygninger med enestående udendørs faciliteter, bl.a. egen sø, og skov. Ud over vores egen legeplads benytter vi os også af friluftsbygningerne ved langhuset ”NaturVærket” og den tilhørende båldal.

I det hele taget arbejder vi for, at

  • gøre børnene selvstændige og selvhjulpne
  • børnene bliver harmoniske og får styrket deres selvværd
  • børnene føler sig trygge
  • de voksne er nærværende og engagerede
  • have en god omgangstone
  • sætte det gode forældresamarbejde i fokus

Om dig

Vi har en dygtig og velfungerende medarbejderstab, og vi søger efter en kollega

  • med godt humør og let til smil
  • med et positivt livssyn og arbejdsglæde
  • der vil være med til at præge dagligdagen
  • der er fleksibel og omstillingsparat

Udeliv, kreativitet og fortælling er vigtige elementer i dagligdagen sammen med sang, rytmik og musik, og vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med inden for nogle af disse områder.

Børnehaven Fristedet er en del af Osted Fri- og Efterskole, der bygger på et grundtvig/koldsk værdigrundlag, som du skal kunne se dig selv i. Børnehaven har et tæt samarbejde med Osted Friskole og den tilhørende SFO.

Ansættelse pr. 1. juni 2020 eller snarest derefter. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte børnehavens leder, Lone Gliese på 6070 3194, ligesom du kan aftale tid for et uforpligtende besøg.

Ansøgning mærket ”Børnehaven Fristedet” sendes sammen med CV og relevante bilag/udtalelser på mail til: job@ofe.dk senest mandag den 11. maj kl. 12. Samtalerne forventes afholdt i uge 20. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem de frie skolers foreninger og BUPL